I morgen er den store dag hvor vi forlader fædrelandet til fordel for Kansas City, USA.De forudgående dage har været virkelig travle, men pludselig er alt faldet på. Huset blev lejet ud i morges, de ting som skulle sælges er solgt og alle kufferterne er pakket (næsten…jeg har stadig en lille bunke af tøj som jeg desperat prøver at mase ned i de ellers overfyldte kufferter), så nu kan roen sænke sig. Og så alligevel ikke for foran os er et bjerg af udfordringer som vi heldigvis endnu ikke kan tage fat på.
Som en bonus info kan jeg afsløre at vi i dag også lige nåede en misdannelsesscanning, alt så perfekt ud og vi venter en lille dreng:-)