Lidt om Groundhog Day, et forsømt barn og julemiddag i grøftekanten

De sidste fem dage har været så travle og ens at de helt flyder sammen for mig. Det føles næsten som at vi er havnet i den gamle film Groundhog Day, på dansk hedder den vist En ny dag truer. Den handler om en journalist der hver dag vågner op til den samme dag med de samme opgaver og de samme aktiviteter. Det er lige præcis sådan jeg føler det. Vi har hver dag set på utallige biler til salg hos private og bilforhandlere, kørt fra den ene møbel- og udstyrsforretning til den anden over hele byen, og i de få pauser vi har haft imellem alle vores gøremål, har vi lige taget et par timers rengøring i huset. Vi er helt udmattede. Men endelig kan vi se frem til forandring. I morgen flytter vi nemlig ud af hotellet og ind i vores nye bolig. Huset mangler stadig meget før vi rigtig kan kalde det et hjem, men alt er bedre end et lousy Super 8 motel. Den haste-indkøbte udsalgsseng blev leveret i dag, dyner, sengetøj håndklæder mm. er erhvervet og vasket, klar til brug. Derudover er det eneste andet vi har på plads et spisebord med stole, to kommoder og i morgen ankommer så den splinternye vaskemaskine og tørretumbler, alt det andet må komme hen ad vejen.

Det er også sidste dag med lejebil, da manden har fundet os en bil. Bil og bil er måske så meget sagt:-) Et gammel udtjent lig er nok mere passende, men til en pris af 2000 $ (ca. 11000 dkr) og med udsigten til at slippe for udgiften til en lejebil, ja så måtte vi springe til. Så nu er vi de (måske) lykkelige ejere af en Saturn Ion Quad fra 2004. Det er da en start, og så kan vi i ro og mag finde de “rigtige” biler. For vi slipper nok ikke for at skulle have to biler, sådan er levevisen bare her i USA. Men mere om det en anden gang.

De sidste par dage har udover at være enormt trættende også ophobet et bjerg af dårlig samvittighed på mor-kontoen. Puttepigen er i den grad blevet forsømt, størstedelen af dagen har hun tilbragt i et autosæde med iPad´en på skødet, det er også her hun har fået sin middagslur mens vi har kørt byen tyndt. Menuen har primært stået på fast food, og i den forbindelse har hun stiftet bekendtskab med sodavand. Den første sodavand hun smagte kom fra en dåse, da hun derhjemme en gang i mellem har set sin far drikke øl fra dåse, har hun naturligt lavet den kobling at den søde brusende drik er en øl. Her må jeg sige at jeg flere gang har prist mig lykkelig for at vi taler et sprog som ingen her forstår når min snart to årige datter insisterende råber “mig ha´ øl”.  

foto 1-1

En træt lille pige der spiser McDonalds-mad på hotelværelset (kæmpe dårlig mor-samvittighed).

foto 2-2 foto 3-2

Mors lille rengøringshjælper, og lillepigen som leger hule på hotellets badeværelse. Uh, jeg glæder mig til vi flytter ind i huset så hun kan få en lidt mere almindelig hverdag.

Lidt på opleveren har vi da fået. På vej helt ud i yderkanten af byen for at hente spisebordet var vi så heldige at se tre kalkuner i vejkanten. Jeg prøvede at forklare lillepigen at der gik vores julemiddag, men det gav vist ikke meget mening for hende, hun gentog bare ordet julemiddag et par gange og forsvandt så ned bag iPad´en igen. Desværre nåede vi ikke at få taget et billede af kalkunerne, men jeg har lånt nedenstående fra wikipedia.org og krydder.org for at minde om hvor grim en kalkun er når den ikke står tilberedt på middagsbordet.

Wild_turkey kalkun

 

Skriv en kommentar