I dag har lillepigen og jeg været på opdagelse i vores nye neighborhood. Vi fandt det lokale community center kun 15 minutters gang fra vores hjem. Her er en masse aktivitet som zumba, dans, pilates, tai chi, kredsløbstræning, yoga, småbørnsgymnastik og meget mere. Den indendørs pool, som jeg nærmere vil kategorisere som et badeland var desværre lukket p.g.a. vedligeholdelse, men vi kunne se den gennem vinduerne og kan næsten ikke vente til den åbner igen på mandag, hvor den helt sikker skal have besøg af to opkogte danskere. Vi tilbragte nogen tid i centerets afkølede legerum inden vi igen bevægede os ud i heden.

Jeg er virkelig begyndt at holde af indendørs aktiviteter. For efter bare 5 min på legepladsen er vi tomatrøde i ansigterne og sveden løber ned af panderne på os.

IMG_1848

Selfie af mor og datter efter besøg på den lokale udendørs legeplads

 

IMG_1850

Selfie af en godt gennemsvedt legepige

 

Vi er ved at være rigtig glade for vores hus, hvilket ikke mindst skyldes vores fantastiske udlejer Becky. Hun har bare været så god imod os. For det første så hun stort på de komplikationer, det gav hende at udleje til os udlændinge, som jo ikke kunne indgå i det obligatoriske credit check, og vi fik huset på trods af at der også var andre interesserede lejere. Dernæst har hun været så flink at låne os en masse ting, så vi hurtigere kunne føle os hjemme i huset, f.eks har vi lånt en kommode, bestik, en autostol, støvsuger og lillepigens prinsesseseng. Becky har også været behjælpelig med gode råd om hvor vi kunne købe ind og i mandags var vi inviteret til middag hjemme hos hende og hendes mand Duncan. De bor i et enormt hus ikke langt fra os, men ovre i det rigtig pæne kvarter. Deres fire børn med svigerbørn var der også, samt Beckys 6 børnebørn som alle var piger i aldren 9 måneder til 6 år. Så lillepigen nød godt af selskab fra de jævnaldrende. Derudover kom også Beckys gamle far Bob, hendes svoger og svigerinde, en niece og hendes familie. Så vi var en pæn stor forsamling. På trods af at der her er tale om en velhavende familie var middagen meget low key og på ægte amerikansk manér med buffet på køkkendisken og kæmpestore paptallerkener. Når man havde forsynet sig, satte man sig bare hvor man havde lyst til, ved spisebordet, ved køkkendisken eller i sofaen. Meget afslappet i forhold til en dansk familiesammenkomst, med fint opdækket bord og hvor alle sidder samlet og konverserer.

Her er billede af maden som bestod af pulled pork i krydderboller, kartoffelsalat, coleslaw, syltede agurker, hårdkogte æg med mayonnaise, bønner i tomatsovs, bønnesalater og diverse barbecuedressinger. En lidt mærkelig blanding set med danske øjne, men det smagte da meget godt.

IMG_1811

IMG_1813

IMG_1812

IMG_1814

Familien var meget imødekommende og vi følte os bestemt velkommen. Det var interessant at tale med hendes børn, og jeg fik da et par fif til gode legestuer og andre børneaktiviteter. Datteren og alle svigerdøtrerne er working mums, og har ansat barnepiger til at tage sig af deres børn i hverdagen. Det er noget anderledes end derhjemme hvor næsten alle småbørn går i vuggestuer eller dagpleje. Det skal nok blive spændende at komme lidt mere ind på den amerikanske hverdag.

Og til sidst lige et billede af Beckys hus med alle gæsternes kæmpebiler parkeret foran.

IMG_1817

 

 

 

4 thoughts on “

  1. Hej Tine, Morten og Elisabeth
    Vi nyder alle at følge med i alt det I oplever. Og glæder os over at I faktisk allerede er faldet godt til og modtaget med “varme” jeg tænkte mest på jeres udlejer og familie. Jeg kan forestille mig det har været en hektisk tid for jer, nu kommer hverdagen snart til familien. Er du Morten mon begyndt på universitetet?
    I lille Danmark er denne fantastiske sommer stadig med os, dog er temperaturen faldet lidt og der har været lidt regne hist og her. Ikke alle marker her høstet, bierne summer, brombærren er sorte, smukke solnedgange…. altså en smuk august. Jeg vil gå på torvet og snuse til sensommeren, og købe fisk.
    Tine, du skriver fantastisk. Pas godt på jer selv. Knus Birgitte

  2. Kære Tine og lille familie.hvor er det dejligt I allerede har fået etableret jer så godt i et Godt hus og kvarter med flinke mennesker omkring jer,og det ser ud til at være varmt.også her Er det stadig en varm sommer,jeg bader på Sydstranden,vandet er skønt. Bedstefar er i gang med at bage sit glutenfri brød.det går fremad omend lidt langsomt,han går til Genoptræning i Aktivhuset 2 gange om ugen,så det går stille og roligt. Fortsat held og lykke med alt det nye til jer alle. K.h.Bedstefar og Bedstemor

    > Den 06/08/2014 kl. 06.06 skrev Udlandsliv : > > >

Skriv en kommentar