De sidste 4 uger har vi haft temperaturer i 30´erne hver eneste dag, og ofte helt op til 37-38 grader. Derfor har jeg sukket efter lidt vejrforandring og regn. Den friske kølige luft efter et regnskyl har jeg virkelig set frem til. I fredags kom regnen så, sorte skyer tromlede ind over byen lige som puttepigen og jeg havde påbegyndt dagens mange indkøb. Hjemmefra havde jeg stået med den nyindkøbte paraply i hånden, kigget ud af vinduet og konstateret at det som sædvanlig var sol og blå himmel. Så paraplyen fik lov til at blive hjemme, det fortrød jeg bittert. Kun en halv time senere stod vi så udenfor en forretning og kunne godt se at noget var under optræk, så vi slog et smut forbi Starbucks og havde da kun lige fået rumpen med os ind af døren, da regnen startede. Det væltede ned, så der løb en hel flod ned ad gaden. Puttepigen syntes det var spændende at studere regnen gennem ruden, men da vi havde drukket vores iste og spist vores sandwich måtte vi videre med indkøbene, regn eller ej. Så vi tog tilløb og løb de 2 meter ud til bilen. Vi kørte med vinduesviskerne på max hen til Trader Joe´s hvor vi skulle handle mad til weekenden. Vi fik en parkeringsplads 10 meter fra indgangen, og jeg tænkte at det skulle vi da nok kunne klare uden at blive alt for våde nu paraplyen ikke var kommet med. Men jeg tog fejl. Regnen var så kraftig at vi begge var gennemblødt da vi nåede indgangen og mine sandaler var næsten opløste efter at have løbet gennem flere centimeter højt vand. Vi fik indkøbene overstået og trillede ind i garagen derhjemme netop som regnen stoppede. Jeg forventede at stige ud af bilen til en frisk kølig efter-regn-luft, men øv hvor blev jeg skuffet. Temperaturen var stadig lige høj og nu bare med en endnu højere luftfugtighed. Øj hvor jeg savner dansk sommerregn.

Lørdag bød på BBQ-party med mandens kollegaer. Vi mødtes hjemme hos en af de Ph.D studerende J i hans baghave ved frokosttid. Alle havde hver især taget noget mad med som blev lagt på grillen og så blev der ellers lavet tag-selv-bord. Jeg har endnu ikke helt vænnet mig til den meget afslappede måde at holde komsammen på, som vi er blevet mødt med her i midtvesten. Havde det været et sammenskudsgilde i Danmark med vennerne, ville tøserne da lige have stukket hovederne sammen og koordineret retterne, så en havde en slags kød med, en anden en anden slags kød, en havde salat, en flutes osv. Bare så der ikke var noget der manglede og heller ikke var to som havde det samme med. Men måske det bare er dansk kontrol. Her var der ingen koordination eller planlægning, altså kom alle med kød og ingen havde tilbehør med. Så buffeten kom til at bestå af 4 slags oksekød, oksekødspølser, chips, majskolber, bønner i barbecuesovs, og så de grillspyd med kød og grøntsager, som vi havde med. Man hentede sin mad ved tag-selv-bordet og satte sig så i havestolene med sin gaffel og spiste. Ingen bord og ingen kniv til at skære alt kødet ud med. Manden og jeg udvekslede lige et par spørgende blikke “hvordan klarer vi lige den?”. Men gjorde så som alle de andre, placerede tallerkenen i skødet og spiste bøf med gaffel.

Vi havde  en fantastisk hyggelig eftermiddag, og kollegaerne og deres koner/kærester er nogle utrolig søde mennesker som vi bestemt skal se mere til. Selv lillepigen fik sig en ny ven, hunden Petal, det var bare kærlighed fra første blik fra begge sider.

Resten af weekenden stod i familiehyggens tegn. Vi nyder hvert sekund vel vidende at farmanden forlader os på torsdag til fordel for LA. Så det blev da også til en tur på Cheesecake Factory, som er vores ynglings restaurant for tiden, vi lærer jo hele tiden nye at kende. Manden og puttepigen fik en portion Fish and Chips, mens jeg fik en Luau salat. Portioner er som på mange amerikanske restauranter enorme, og næsten umulige at spise sig igennem, og det på trods af at vi bestilte frokost versionen som er en mindre udgave af retterne. Måske vi på et tidspunkt lærer kun at bestille én ret og så dele?

Tilsidst lige et par billeder fra legepladsen, hvor lillepigen igen har mod på at lege i vandløbet efter sit styrt der for ca. to uger siden. Om jeg skal føle mig som en stolt mor til en meget modig lille pige, eller være bekymret over at hun måske ikke har lært af sin tidligere ulykke, ja det må tiden så vise. Lige nu vælger jeg bare at været den stolte mor:-)