I dag har vi sagt farvel til farmanden. Det er trist at der går en hel måned inden han vender tilbage til Kansas. Puttepigen har været ekstra farsyg de sidste par dage, og var lidt beklemt i morges, så morgenen blev brugt på kvalitetstid med far.

Der er ingen tvivl om at hun er klar over at der skulle ske noget. Vi har fortalt hende at far skal ud at rejse og vil være væk hjemmefra. Hun er helt med på at han skulle ud at flyve, men jeg er ikke helt sikker på om hun forstå at far ikke kommer hjem i aften til at putte hende. Nu må vi bare vente og se om der kommer en reaktion, hun er jo en rigtig farspige.

Efter at have sat farmanden af i lufthavnen, tog vi en tur på Starbucks og fik en iste og en trøste-chokolade-croissant.

Inden jeg får startet den helt store klage sang over at vi skal være alene i det store udland langt fra venner og familie, et sted hvor vi endnu ikke har fået knytte stærke venskaber, så må jeg hellere fortælle at der faktisk kun går en uge inden vi bliver genforenet med manden. Lillepigen og jeg skal tager nemlig en weekendtur til LA om 8 dage for at fejre hendes 2 års fødselsdag, den kan hun jo ikke fejre uden sin far. Jeg glæder mig rigtig meget til at gense LA, det er fire år siden jeg sidst var der.

I LA var man smart med de smarte. Alting gik stærkt, trafikken var crazy og mulighederne var uendelige, eller sådan føltes det når stjernestøvet fra Hollywood blæste ud over byen. F.eks handle vi samme sted som John Cho (ham MILF guy fra Amarican Pie) og Kirstie Alley. Der var trendy restauranter over det hele, og alverdens typer mennesker, de super flotte, de skøre og dem som slet ikke kan beskrives. Ja, ingen tvivl om at LA er en spændende by, men vi var jo også unge, nyforelskede og ude på vores første store eventyr da vi boede der.

Vi er stadig unge og forelskede, men nu er vi en familie med barn, job og alt det ansvar og forpligtigelser som følger med. Her i Kansas er alt meget mere jordnært og praktisk, motorvejene er logiske og lette at finde rundt på, plads er der rigeligt af og jeg har endnu ikke mødt nogle skøre mennesker. Lidt kedeligt men meget børnevenligt, og nu må vi ses hvad Kansas City gemmer på når vi lærer den bedre at kende.

Foto af Kansas City Downtown fra en næsten tom motorvej.

Dagene op til den store afsked har været travle. Der skulle selvfølgelig vaskes tøj og pakkes, men vi fik også begge børn en tur til lægen (jep det er ikke en skrivefejl). Tirsdag havde lillepigen en tid til 2 års undersøgelse hos børnelægen. Vi kom i god tid da vi var forberedt på at der skulle udfyldes en del forsikringspapirer. Men hold da op, da vi var færdig med den første stak papirer og stolt afleverede den til sekretæren, så havde hun da lige en bunke mere til os.

Da det endelig blev vores tur kom vi først ind til en flink sygeplejerske som vejede og målte lillepigen, og stillede forældrene endnu en masse spørgsmål om barnets udvikling, sprog og motorik. Herefter måtte vi igen vente inden vi skulle tilses af lægen, som undersøgte den lille utålmodige pige mens hendes forældre blev udsat for endnu en salve af spørgsmål, mange af de samme men krydret med enkelte nye. Over to timer efter vi ankom til lægen kunne en træt familie gå derfra med en sund og alderssvarende lille pige (det viste vi dog i forvejen). Det var en hård omgang, men nu har vi en sød børnelæge som oven i købet har åbent om lørdagen.

Dagen efter var det så lillebror i maven som skulle havet et check. Jeg havde på forhånd udfyldt et hav af papirer online, om alt  fra forsikringsoplysninger, min sundhedstilstand, puttepigens fødsel, hvilke sygdomme bedsteforældrene havde haft til om jeg var i familie med nogen som havde den ene eller anden meget sjældne genetiske sygdom. Mange af spørgsmålene synes jeg var lige lovligt langt ude, men som pligtopfyldende patient svarede jeg efter bedste evne på det hele. Belært af besøget hos børnelægen ankom vi ekstra ekstra tidligt. Igen fik vi en hel stak papirer udleveret til udfyldning, og igen gentog turen med den udspørgende sygeplejerske efterfulgt af de samme spørgsmål fra lægen sig. Måske læger og sygeplejersker her skulle på et lille kursus i informations-overlevering? Nå men det var en meget sød kvindelig OB GYN som imponerende nok havde taget sig tid til at læse mine danske graviditets-papirer, og derfor havde godt styr på hvilke undersøgelse som jeg havde fået foretaget i Danmark og hvilke som hun skulle foretage. Vi forlod klinikken efter kun lidt under to timer, med en dejlig fornemmelse af at lillebror og jeg er i gode hænder.

Det er derfor med ro i maven vi kunne sende farmanden afsted, selv om vi virkelig kommer til at savne ham.