Det føles næsten som om vi har holdt skiftedag her i Kansas. Torsdag aften kom Morten hjem fra LA, til stor begejstring for alle. Øj hvor har vi savnet ham, han får ikke lov til at rejse igen lige med det samme:-)
Men allerede lørdag morgen tog min mor hjem igen til Danmark. Det har været en rigtig god uge, mens hun var på besøg. Hun kom på det helt rigtige tidspunkt, hvor jeg efter næsten en måned som alenemor og højgravid var ved at være lidt slidt. Så det var fantastisk med aflastning og voksenselskab. Elisabeth var ovenud lykkelig for at få fuld opmærksomhed af Bedstemor. Faktisk så meget at det kun var bedstemor som duede. Konstant lød det fra den lille dame: “Ikke mor! Bedstemor hjælpe mig!” Det var kun Bedstemor som måtte hjælpe, eller løfte op i autostolen, eller bære, eller hvad der nu var brug for. Hvilket jo gav mig en dejlig pause, så jeg kunne finde tid og energi til nogle af alle de ting jeg har ønsket at gøre lige siden vi kom hertil, f.eks at bage rugbrød. Det krævede en større ekspedition at finde ingredienserne, men efter at have ledt i flere supermarkeder fandt vi endelig en helse butik som havde det hele. Efter et par dages utålmodig venten på at der kom gang i surdejen kunne bagningen begynde. Jeg må sige at resultatet blev så godt at det næsten smagte som en lille bid Danmark. Tænk at vi har kunne leve uden rugbrød i 2,5 måned! For fremtiden skal rugbrødsbagning stå som en fast aktivitet på ugeskemaet.
Bedstemor havde også en helt speciel gave med til lillepigen. En matroskjole som jeg har haft da jeg var lille, og som nu igen kunne komme til ære og værdighed. Før puttepigen fik kjolen, fik hun vist et billede fra da jeg var på hendes alder og havde kjolen på, hendes umiddelbare kommentar var: “Det er mig”. Vi prøvede at forklare hende at det var mor da hun var lille, men nej, det blev ikke godtaget. Puttepigen insisterede på at det var hende på billedet. Ligheden synes jeg da også er slående. Her kommer så foto af lille matrospige anno 1983 og anno 2014.
Nu er vi så vendt tilbage til hverdagen, med job og mødregruppe. Da Halloween nærmer sig har lillepigen i dag været til græskar-maling. Det var meget sjovt og hun var god til at holde på penslen, men det store kunstværk blev det vist ikke. Eller også er det bare mig der ikke har forstand på kunst.






