Kulde, danskhed og babyshower

Hvem trak bundproppen ud af termometeret?

For en uge siden havde vi den dejligste solskinsdag med 25 grader og børnene cyklede rundt i shorts og t-shirt. Om eftermiddagen faldt temperaturen drastisk og på få timer kom den ned under frysepunktet! Elisabeth og jeg havde nydt dagen, men var gået ind sidst på eftermiddagen, da jeg ville lufte ud var det som at åbne hoveddøren ud til en fryser. Det var noget af et kuldechok, men jeg burde snart have lært at vejret her i Kansas er totalt uforudsigeligt. Siden da har vi haft konstant frostvejr. I dagtimerne har det været mellem -3 og -7 grader, mens det om natten har været ned til -10. Derfor har vi primært tilbragt den sidst uges tid indendørs, til puttepigens store fortrydelse. Hun vil så gerne ud, men efter bare en halv times tid er de små kinder helt blåfrosne, og vi må tilbage indenfor i varmen. Men det er en anderledes kulde end i Danmark, meget mere tør og den går slet ikke gennem marv og ben, ligesom vi kender det hjemmefra. Så jeg nyder faktisk det friske kolde vejr.

Desværre har vi endnu ikke fået sne ligesom så mange andres steder i USA. I lørdags lovede vejrudsigten ellers 100% sandsynlighed for sne, med et forventet snefald på 1-3″ (ca. 2,5-7,5 cm). Der blev lige frem advaret mod at køre ud, hvis det ikke var nødvendigt og jeg så flere trucks med sneplov spændt foran. Vi så virkelig frem til en godt snevejr, så vi stormede ud og købte nye vinterstøvler til lillepigen, flyverdragt blev fundet frem sammen med handsker og hue. Vi var bare klar. Men nøj hvor blev vi skuffede. Det sne der kom kunne ikke en gang måles i millimeter.

Selvom det er svært at se så ligger der altså en lille smule sne på bilen……

Al denne kulde har tilgengæld gjort at vores varmeanlæg har stået sin prøve. Siden vi flyttede ind har vi været spændte på hvordan huset ville klare sig når det blev vinter. Vores hus her er nemlig, som de fleste amerikanske huse, bygget af gipsplader slået op på et træskellet. Ingen mursten, ingen isolering og ingen termoruder. Så vi har været meget spændte på om vi ville fryse halvt ihjel når kulden satte ind. Heldigvis ser det ikke ud til at blive tilfældet, vi gør nemlig bare det sammen som alle andre her, smider al miljøbevidsthed og energibesparende adfærd ud ad vinduet og lader varmeanlægget køre på maks. Det koster jo ikke noget i forhold til i Danmark. Men det er ikke en rar fornemmelse når vi nu er vokset om med at en god verdensborger spare på vand, varme og el både for pengepungens men også for miljøets skyld.

Siden vejret skiftede har lillepigen nærmest boet i oldemors hjemmestrikkede sweatre. Hun er så glad for dem, og aldrig har det været så nemt at få hende i tøjet om morgenen. I går da jeg kom med hendes lakridskonfekt sweater (den er strikket i et mønster som forestiller lakridskonfekt) udbryder hun: “mig elsker den, mig savner den” og det på trods af at det kun var en nat siden hun tog den af. Så det passer den unge dame fortræffeligt at det nu er blevet sæson for de varme trøjer.

Gennem internettet har jeg fundet to andre danske damer som bor her i byen. Sidste lørdag mødtes jeg med dem, og vi tilbragte et par hyggelige timer sammen med tøsesnak og dansk kringle. Det er de første danskere jeg møder siden vi flyttede hertil, og det var en hel forløsning at kunne tale med ligesindede om alle de kulturforskelle som vi er stødt på. De har begge boet i USA i mange år, men kunne fortælle at de stadig efter al den tid blev stødt eller forundret over de samme ting som os.

Det er sjovt som det at være dansker og de danske traditioner bliver så meget mere betydningsfulde når man er i udlandet. Om det er hjemlængsel eller graviditetshormoner der er udslagsgivende ved jeg ikke, men lige nu virker det bare utrolig vigtigt at vi viser lillepigen hvordan en rigtig dansk jul skal være. Så vi skal da både have adventskrans, kalenderlys, hjemmelavede brunkager, pebernødder, havregrynskugler, vaniljekranse, kalendergaver, flettede julehjerter og stjerner. Intet skal mangle. Men det giver så en ny udfordring, nemlig at finde alle de ingredienser og materialer som er typisk danske og derfor ikke lige kan købes rundt om hjørnet.

Løsningen blev internetbutikken Nordic import. Der er altså andre danskere i USA som er lige så forhugget på at købe sig til det velkendte som jeg. I dag kom vores pakke så, og sådan ser for 500 kr danskhed ud altså ud.

Kirsebærsovs til juleaften, lakridspulver, grødris (risengrød på sushi-ris smager bare ikke rigtigt), remoulade (jeg har prøvet at lave den selv men resultatet var ikke godt), kulør, æblekagerasp, lakridskonfekt, potaske, hjortetakssalt, vaniljesukker, danske flag, kalenderlys, nougat og strimler til at flette stjerner. Nu tror jeg julen er sikret.

Selvom jeg for tiden svælger i det danske, nyder vi bestemt også at opleve de amerikanske traditioner. I går holdt mandens kolleger et babyshower for os og vores kommende baby. Vi blev som traditionen foreskriver overøst med gaver, spiste lækker kage og havde en rigtig hyggelig tid. Normalt er babyshower vist kun for damer, og jeg tror da også at mændenes tilstedeværelse lidt lagde en dæmper på festen, men jeg fik da snakket en hel del med mandens kvindelige kolleger om børn, fødsler, og det at blive mor. Det var sjovt at prøve og bestemt en tradition som er værd at tage med hjem til Danmark.