Det var så den fire dages weekend. Det var lige hvad vi trængte til. På grund af Thanksgiving havde manden nemlig fri både torsdag og fredag.

Thanksgiving falder altid på den 4. torsdag i november og er en stor amerikansk helligdag. Den har sin oprindelse helt tilbage i 1621.

I september 1620 rejste en gruppe pilgrimme med det gode skib The Mayflower fra England mod den nye verden i håb om et bedre liv. Begyndelsen på deres nye tilværelse skulle dog vise sig at blive en barsk og farefuld færd. The Mayflowers afrejse blev forsinket fra England, hvilket resulterede i at søfarten over Atlanten kom til at foregår i højsæsonen for storme. Efter to forfærdelige måneder på havet nåede pilgrimmene endelig til Amerika, dog blot for at opdage at de mange storme havde ført dem meget længere nord på end deres oprindelige mål. Vinteren var lige om hjørnet, så det var for sent at sejle syd på. Pilgrimmene og skibets besætning var tvunget til at overvintre på The Mayflower. Da vinteren var ovre var kun 53 af de 102 pilgrimme og halvdelen af besætning i live, de resterende var bukket under for kulden, underernæring og sygdom. Men pilgrimmenes trængsler var langt fra ovre. De skulle lære at jage det lokale vildt og dyrke de lokale afgrøder. Med hjælp fra indianerne i området tilegnede pilgrimmene sig de nødvendige færdigheder, og kunne ved udgangen af den følgende sommer holde en fest for at fejre at høsten var i hus og takke deres lærermestre.

Gennem vores mødregruppe er puttepigen og jeg blevet gode venner med A og hendes mor S. Så da vi blev inviteret til at fejre Thanksgiving med hele deres familie var vi hurtige til at takke ja.

Vi ankom som inviteret ved to-tiden om eftermiddagen. Her blev vi præsenteret for hele familien som i dagens anledning bestod af S, hendes mand J og datter A, S´s mor og far, hendes søster med mand og barn og hendes onkel. Vi blev taget rigtig godt imod, og mens moderen lagde sidste hånd på festmåltidet, snakkede damerne og mændene så amerikansk fodbold (det er nemlig en moderne del af Thanksgiving tradionen at der bliver vist fodbold i tv). Inden vi skulle spise bad vi i fællesskab bordbøn. De mange retter kom på bordet og alle satte sig om det fint dækkede bord og gik i krig med de enorme mængder mad (det er første gang siden vi kom til USA at vi har været i et privat hjem, hvor vi rent faktisk har  benyttet spisebordet). Festmåltidet bestod af en kæmpe kalkun, kartoffelmos, sovs, grønne bønner i hvid sovs med ristede løg på toppen, stuvede majs, kuvert brød og stuffing lavet af brødkrummer, selleri, krydret oksekød og andre grøntsager (meget langt fra den fars vi plejer at putte inden i fjerkræet juleaften). Det var meget lækkert. Under måltidet gik snakken lystigt og jeg blev belært om at stuffing-opskrifter nærmest var en familiehemmelighed som blev nedarvet gennem generationer og at de var meget forskellige fra egn til egn. F. eks. blev stuffing nogen steder lavet med rejer elle østers. Kalkun stegt med rejer og østers i maven har jeg lidt svært ved at forestille mig smagen af, så jeg var meget taknemmelig over den stuffing vi fik, for den var bare god.

Da alle var vel forsynet sagde S´s mor en taksigelse eller form for bøn, hvor der blev takket for maden og alle som var tilstede. Normalt kan jeg godt være lidt skræmt over amerikanernes religiøsitet som i nogle tilfælde kan være meget ekstrem og ensidig fordømmende. Men det vi var vidne til her var rørende og utrolig passende til lejligheden. Og jeg er virkelig glad for at vi også fik lov at opleve denne afdæmpede udgave af den amerikanske tro.

Tre små forventningsfulde piger. Der glæder sig til maden bliver serveret. De tre tøser er næsten jævnaldrende og havde en fantastisk dag i hinandens selskab.

En kalkun siger forresten Goble, goble, goble. Det har lillepigen og jeg lært til Kalkun-dag på Ernie Miller Nature Center.

Da Thanksgiving nu er overstået har vi taget hul på julen. Så resten af weekenden blev brugt til hygge, leg og julepyntning.