Der er mange ting vi går og tæller ned til i øjeblikket.

Der er 4 dage til bedstemor og onkel Mads kommer på juleferie hos os.

Der er 5 dage til termin, så lillebror kan komme hvornår det skal være.

Og så selvfølgelig julen, den er der kun 8 dage til.

Med alle de spændende begivenheder i horisonten, snakker vi meget om hvad der venter forude. Puttepigen kan næsten ikke vente hverken til hun skal spise is og gå i svømmehal med bedstemor, julemanden kommer eller at hun kan få lov endelig at holde lillebror.

Der er meget som er anderledes her i USA end derhjemme og det kommer gang på gang bag på mig. Normalt pynter vi ikke juletræ før den 23. dec, men jeg kunne se hos mine stay-at-home-mommy-kolleger at juletræerne allerede stod i stuerne fuldt pyntet. Så den 9. dec var vi ude at købe julepynt og juletræ. Jeg var overbevist om at vi var i god tid, der var jo mere end to uger til jul, men nej. Julepynten var allerede sat 60% ned og hylderne næsten ryddet.

Jeg var meget forundret, og forundringen blev kun større da ekspedienten fortalte mig at de da ikke ville få flere juleting før næste år. Hvad skal de så sælge resten af december, hvis det ikke er juleting? Det lykkedes dog lillepigen og jeg at finde nogle julekugler og lidt andet pynt til træet forlagt hist og her i butikken. Men stjernen til toppen af træet var helt udsolgt, der var kun engle og snefnug tilbage. Det har altid været en stjerne som har prydet toppen af vores juletræ, og det skulle der ikke laves om på. Jeg er ikke helt religiøs nok til at sætte en engel på toppen og “snefnugget over Betlehem” lyder bare ikke lige så godt som “stjernen over Betlehem”. Efter at have besøgt endnu 2 butikker som også havde udsolgt, kunne jeg se online at der kun var én forretning i 20 kilometers omkreds, som stadig havde lagerbeholdning på stjerner. Og her lykkedes det mig at få den aller sidste!

Her er så resultatet, et styk smukt pyntet juletræ. Det var da helt klart besværet værd.

Ellers fordriver vi ventetiden med honningkage-hus-pyntning

og børne-juleparty.

Men der har også været tid til et juleparty for de voksne. I søndags blev lillepigen passet hos sin veninde A, så manden og jeg kunne komme til det årlige christmas party på hans arbejde. Det var en stor oplevelse, dels var det første gang siden vi flyttede at vi var ude uden den unge dame, og dels var det meget anderledes end en dansk firmajulefrokost.

Festen blev holdt på en meget fornem country club og indbydelsen lød på dresscode af cocktail påklædning, og tidsbegrænsning af feste fra kl. 18 til kl. 20.30. Allerede her var vi klar over at der nok ventede os noget ganske andet end den klassiske danske julefrokost med rigelige mængder våde varer og fest til langt ud på natten. Festen startede med hors d´oeuvre i baren og præcis kl. 19 blev alle gennet ind til de fint opdækkede borde i spisesalen. Næsten inden vi fik sat os, blev vi gelejdet op til buffeten, hvor vi pænt tog lidt forskelligt af den dejlige mad, mens amerikanerne skovlede bjerge af mad op på deres tallerkener. Tilbage ved bordet var der næsten stilhed, mens alle skovlede ind, og vi som de eneste brugte både kniv og gaffel. Jeg forstår altså ikke amerikanernes aversion mod at bruge kniven til at spise med. Så snart den sidste bid var puttet i munden stormede de op og hentede dessert, og først herefter kom der rigtig gang i samtalen ved bordet. Det var meget langt fra de danske fester, hvor man sidder og hygger længe over maden.

Under desserten blev der holdt en tale, hvor en masse af de ansatte blev takket for deres indsats i det forgangne år, så var der lige en halv time tilbage til at networke i,  og så var den fest slut.

Vi tog derfra en oplevelse rigere. Det havde været en spændende aften, men meget anderledes end en dansk fest, hvor man har hele natten til at snakke og hvor stemningen oser af hygge. Her var alt foregået på klokkeslæt, og det hele havde forekommet mig lidt forhastet og overplanlagt.

En ung dame som lige skulle se om hun kunne fylde sin mors sko:-)