Efter et par nervepirrende døgn har vi endelig fået svar på den anden test som Theodor har gennemgået. Resultatet var opmuntrende, hans værdier for TSH og thyroxin var begge normale. Altså er det udelukket at han har kongenit hypothyreose og der skal ikke testes yderligere. Vi er meget lettede. Vores lille søn er sund og rask! Hurra:-)

En dejlig rask lille dreng som allerede har overskud til at undre sig over sine omgivelser.

Lige nu er vi bare glade og taknemmelige over at alt er som det skal være. Men i bakspejlet kunne vi godt have undværet en hel weekend samt mandag og det meste af tirsdagen fyldt med bekymringer om Theodor nu var syg. Det er dog konsekvensen af det amerikanske sundhedssystem hvor alting “over gøres”. De tester hellere 100 gange for meget end én gang for lidt. I dette tilfælde vil jeg mene at det selvfølgelig har sin berettigelse. Selvom vi har haft nerverne uden på tøjet i mange dage nu og lunten har været mikroskopisk kort, hvilket jo ikke er optimalt, når man har en lille baby og en 2-årig med hysterianfald, så er det jo intet imod de sorger som forældrene til et barn der ikke blev diagnostiseret i tide må leve med.

Når det er sagt, så kan det alligevel irritere mig lidt med al denne amerikanske “hellere for meget end for lidt” mentalitet. Da vi endelig kom til at tale med lægen om testresultaterne, viser det sig at grænseværdien her i USA er sat 20% lavere end i Danmark og at Theodors første test slet ikke ville være faldet ud som forhøjet hvis han var testet under danske standarder. Og at den slet ikke var i nærheden af de værdier man kunne forvente for et barn med kongenit hypothyreose.

Andre steder hvor vi er stødt på denne over testning var i de sidste måneder af graviditeten hvor jeg blev tjekket hos min fødselslæge hver eneste uge. Jeg sad typisk og ventede en hel til halvanden time for en 5 minutter lang konsultation. Ligeledes oplevede vi i de 26 timer vi var indlagt efter fødslen at Theodor og jeg blev undersøgt HVER time. Vi fik begge målt temperatur, han fik lyttet på lunger og hjerte, mens jeg fik målt blodtryk, puls, iltmætning og blev trykket på mave. Når alle undersøgelserne var overstået var der kun 40-45 minutter til næste undersøgelsesrunde. Om natten kom sygeplejerskerne “kun” hver anden time. Så meget for at nyfødte og nybagte mødre har brug for fred og ro. Alt det renderi og afbrudte søvn var lige ved at give mig stress. Standarden her er at nyfødte er indlagt i 48 timer efter fødslen. Men efter det første døgn havde vi fået nok og ville bare hjem. Børnelægen ville gerne beholde os for at de ved udgangen af de 48 timer kunne tage en blodprøve og veje Theodor. Vi var målløse, ville de virkelig have mor og barn indlagt et helt døgn bare for at vente på en test som kunne tages på få minutter? Derfor lavede vi en aftale med børnelægen om at vi fik lov at tage hjem (det var jo den 24. dec) mod at vi mødte op på sygehuset den næste dag for at få tagen en blodprøve for gulsot, det var i øvrigt den anden blodprøve for gulsot selvom han intet tegn havde på noget i den retning.

Dagen i morgen skal vi bare bruge på at slappe af indendørs, vejrudsigten lover nemlig temperaturer på -20 grader. Mange skoler vil være lukkede på grund af kulden, hvilket jeg kan forestille mig må skabe en del problemer på arbejdspladserne når forældrene enten må blive hjemme for at passe børn eller bringe dem med på arbejde. Heldigvis har vi jo barsel, eller manden har barsel, jeg er jo bare hjemmegående, så vi kan med ro nyde dagen i vores to dejlige børns selskab…….. og måske få sovet lidt.

En træt far og storesøster med en sovende baby.

Som mor til to lærer man pludselig at multitaske, nu kan jeg både amme, tegne og hundse rundt med manden samtidig.