To-et-halvt år gammel og på vej til første skoledag. Det lyder måske lidt vildt i danske ører, men her i Kansas findes der ikke børnehaver, som vi kender dem fra Danmark, her går børnene i preschool (før-skole). Amerikanerne er meget bevidste om at deres børn skal lære fra de er helt små. Her er ikke så meget fri leg og fantasi. Al aktivitet i børnehøjde har et formål. Tegnefilmene skal lære dem om tal og bogstaver eller øve deres sprogkundskaber som i Dora the Explorer, hvor børnene lærer spansk eller Kai Lan, som lærer dem kinesisk. Der er ikke meget underholdning bare for underholdningens skyld. På legepladsen er forældrene også konstant over deres børn og vil styre legen så børnene kan lære det forældrene synes er vigtigt. Dette kunne jeg skrive mange lange blogindlæg om, da jeg jo synes børn kan lære en masse uden voksen indblanding, men det bliver en anden gang.

Det er forskelligt fra stat til stat, men her i Kansas er det meget almindeligt at børnepasning udbydes af kirkerne. Det var manden og jeg ikke så begejstrede for, men det har ikke været muligt at finde en uafhængig preschool. Valget faldt derfor på Hillcrest Covenant Church Weekday Preschool. Kirkens trosretning er mere afslappet end de flestes og ikke så langt fra den danske kirke.

Preschool svare til en dansk børnehave dog med den forskel at man rent faktisk har et pensum, både et fagligt og et religiøst. Derudover skal Elisabeth kun i skole én dag om ugen fra klokken 9.15 til 14.30. Den form for børnepasning kaldes også for Moms Day Out (mors dag ude). Det er designet til Kansas’ mange hjemmegående børn og mødre, så mor kan få en ugentlig fridag og børnene kan forberedes til skolestart.

Det var ikke planen at puttepigen skulle passes ude da vi flyttede til USA. Men selvom både hun og jeg rigtig nyder at være hjemmegående, så har jeg kunnet mærke at hun trængte til at lave noget uden sin mor. Så denne løsning med én-dags-før-skole er bare perfekt.

Allerede i oktober måned var Elisabeth og jeg på besøg i et par preschools og hun har siden stået på venteliste. Nu har hun endelig fået plads og havde første skoledag i tirsdags. Vi var max forberedte. Jeg har snakket flere gange med skolelederen og Elisabeth har selv været med ude at købe madkasse, en drikkedunk og et tæppe til nap time. Hun valgte et sæt med figurerne fra Frozen, der er yndlingstegnefilmen i denne måned. Vi kunne nemlig ikke få et sæt med Mermaid, som hun kalder den Den lille Havfrue, der var januars yndlings Disney film. Men at have prinsesserne Elsa og Anna på madkassen er bestemt heller ikke dårligt.

Vi har snakket meget om hvad der skulle ske, og det var med stor forventnings glæde og stolthed at tasken blev pakket om aftenen. Men da vi sad i bilen på vej til skolen havde storesøsteren alligevel brug for sin sut. Den blev dog gemt væk, da vi gik ind og blev modtaget af skolelederen som viste os vej til klasseværelset, hvor de 2-årige hører til. Puttepigen kastede sig straks ud i legen med de andre børn. Så efter at have hilst på de to lærere Mrs. Joan og Mrs. Esther kunne jeg bare gå igen.

Da Theodor og jeg kørte derfra havde jeg en lidt tom fornemmelse i maven. Første gang Elisabeth startede i pasning var i vuggestuen hjemme i Odense som 11 måneder gammel. Her brugte vi flere uger på at køre hende ind, farmanden eller jeg var med hele dagen fra start, den første dag forlod vi kun stuen 10 minutter. I løbet af de næste par uger lod vi hende være i vuggestuen uden os lidt længere hver dag, til hun tilsidst var glad og tryg ved at blive passet en hel dag (6 timer).

Elisabeth 11 måneder på vej til første dag i vuggestuen

Nu er hun selvfølgelig noget ældre, men jeg var dog alligevel lidt betænkelig ved bare at skulle aflevere hende den første dag, sige farvel og så gå. Men skolelederen forsikrede mig om at det var sådan man gjorde her, og det var det bedste for børnene.

Theodor og jeg nød vores fridag, lillebror med en tiltrængt dags lang lur helt uden at blive vækket af en højrøstet storesøster og jeg med lidt småsysler. Halvvejs gennem dagen ringede skolelederen for at berette at det gik godt med lillepigen.

Klokken 14.30 hentede jeg en glad men træt Elisabeth. Dagen var forløbet fint og hun havde fået en lille ny veninde.

Jeg fik denne dagsberetning med hjem.

De havde lært om bogstavet R, R som i rabbit. Og talt om bibelhistorien “A rich man´s question”. Her fejler min kristendomskundskab så jeg måtte lige google for at finde ud af hvad den handlede om. Det er denne blanding af børnepasning og religion som er fremmed for os, og som manden og jeg har været lidt betænkelige ved. Men så længe der bare er tale om en lille bordbøn og et par bibelvers om god opførsel og næstekærlighed, så skader det vel ikke. Så længe de ikke betvivler naturvidenskaben som er hovedreligionen i vores hjem:-)

En anden markant forskel fra den danske vuggestue er serviceniveauet. I Hillcrest har de Kids Drop Off, man standser bare foran indgangen, her står en lærer klar til at gribe ungen og følge ham/hende ind til det respektive klasseværelse. Det ses desværre ikke på billedet men der holdt flere biler i kø til at aflevere børn.

Da vi ankom om morgenen undrede det mig også at en lærer hjalp puttepigen af med jakken, mens en anden snuppede tasken og pakkede den ud. Og da jeg hentede hende sad hun sammen med de andre børn med overtøjet på og tasken pakket. Det er noget andet end i de danske daginstitutioner. I USA er det sådan at når man betaler for en ydelse kan man også forvente et vist serviceniveau.

Jeg er sikker på at vi nok skal blive rigtig glade for preschool og har allerede meldt hende til efterårssemesteret.

Efter en oplevelsesrig dag var det rart at kunne slappe af i sin prinsessekjole med Frozen på fjernsynet.