Så er vi på banen igen efter al vores sygdom og hverdagen er genoptaget med story time, keramik café og udflugter med mødregruppen.
Story time på biblioteket er meget hyggeligt, men den nybagte storesøster har desværre ikke ro i numsen til at side blandt de andre børn og få læst historie, så undervejs vandrer hun af sted og finder anden underholdning. Et bord med farveblyanter er altid et hit.
Keramik café er blevet en af vores yndlings aktiviteter sammen med veninden Amelia og hendes mor Stefani. Kreativiteten får frit løb og pigerne nyder at blive smurt ind i maling, i sær når der skal laves håndaftryk.
I dag var vi på besøg på en brandstation. Det var en oplevelse for både mor og datter.
Vi så en brandmand med fuldt udstyr.
Ungerne fik lov til at ringe med klokke til stor jubel.
Puttepigen kom op at sidde i brandbilens førerhus.
Oven i købet også på førersædet. Ifølge hende selv, fik hun lov at køre brandbilen.
At kalde det en brandbil er nok noget af en underdrivelse. Brand-lastbils-tog eller brand-monster-truck ville nok være mere passende. For den var enorm. Der var førerhus i begge ender som skulle betjenes samtidig for at brandbilen kunne svinge og køre om hjørner. Til gengæld kunne den så køre ud på motorvejen, svinge enden ud og køre sidelæns så den kom til at holde på tværs. Det er jo ret smart at kunne spærre en firesporet motorvej på den måde når der er sket uheld.
Børnene var måløse efter brandbilen havde kørt en prøvetur med fuld blink og sirener. Mødrene stod alle med næsen begravet i deres smartphones for at sikre sig at billederne af vidunderet var i hus.
Og lillebror må bare finde sig i at blive slæbt med til det hele. Han er en god lille fyr, sover fra hvad som helst også en brandbil for fuld udrykning. Han er tilfreds bare der bliver flyder rigeligt med mad fra den personlige malkemaskine og det kan ses.
Her er han 6 uger, 6 kg og størrelse 6 måneder i tøj. Jo han er da en flot fyr:-)
Lidt om vejret
Vejret her i Kansas er efterhånden ved at blive et fast indslag i hvert blogindlæg. Som dansker er vi jo vant til at small talke om vejret, hvis man ikke lige har andet på hjerte. Men her er der virkelig noget at tale om. Vejret skifter så hurtigt og så ofte at det er helt umuligt at finde ud af hvad man skal tage på om morgenen. Efter flere dage med sne og temperaturer på minus 15 grader bød weekenden pludselig på sommer. Jeg har da aldrig oplevet sådan et skift, fra kold vinter til sol og 20 grader i februar måned. Vi nød søndagen i haven, manden med at rive de sidste blade sammen, som nu var dukket frem efter sneen var smeltet og storesøsteren fik en velfortjent juicepause efter cykeltræningen, mens lillebror sov i sin barnevogn.
Desværre blev det en kort sommer, allerede i dag er temperaturen nede på 8 grader og det er koldt, vådt og blæsende. Men vi nåede da at blive tanket op på dejlig solenergi mens det varede.
















