Om under 24 timer forlader vi USA, og vi er klar. Alle tasker er pakket og vi har sagt farvel til alle dem der skulle siges farvel til.

Det har virkelig været nogle strenge uger. Vi har solgt to biler, og alle vores møbler. Holdt loppemarked og flyttet ud af Riggs huset og ind på et mindre pænt motel. Så nu er der ikke mere tilbage for os her i Kansas City.

Det har været svært at sige farvel til mandens kolleger og alle mine mødre-kollegaer. Selv om vi har kendt dem mindre end et år er de alligevel kommet til at betyde meget for os. De har jo udgjort hele vores netværk i de sidste 10 måneder. En periode hvor vi har haft mange op- og nedture, hvor vi er blevet velsignet med endnu et familiemedlem og udfordret ved at bo i et fremmed land med et meget anderledes system.

Vi kommer hjem trætte og tyndslidte, men også rigere på mange måder (dog ikke på pengepungen).  Vores horisont er udvidet, vi har oplevet at være de underlige fremmede i et land vi ikke altid forstod, vi har set andre måder at leve på og tro på. Vi er nok blevet mere tolerante, mere åbne overfor at ting kan gøres på mange måder og vigtigst af alt er vi blevet klarere på vores egne prioriteter.

Foran os ligger et glædeligt gensyn med fædrelandet, familie og venner. Og et hus som skal være vores hjem i mange år frem over, men som også kommer til at kræve en masse af os inden det bliver den perfekte ramme for vores familieliv.

Denmark here we come…..