Dette er bare en fantastisk uge. Min mor er på besøg og Morten kommer hjem fra LA i morgen.
I lørdags var puttepigen og jeg til Fall Fastival for at fordrive tiden til vi skulle hente Bedstemor i lufthavnen. Det var en rigtig hyggelig byfest, med parade og massevis af boder, hvor der kunne købes alt lige fra hotdogs til kunst og hjemmesyltede agurker. Det med parader er virkelig noget amerikanerne kan, og der manglede bare ikke noget. Her var intet mindre end fem skoleorkestre som marcherede for fuld musik, ballet- og danse-børn som lavede kunster, veteraner fra Vietnamkrigen, cheerleaders, veteranbiler, politikere, spejdere, fodboldfans, brandbiler og meget mere. Det var virkelig underholdende. Vi sad bare på kantstenen sammen med alle de andre familier, og så det hele passere forbi, mens vi blev overdynget med slik og karameller fra paradedeltagerne.
Om aftenen hentede vi så Bedstemor i lufthavnene. Lillepigen havde forberedt mig på at Bessemor skulle have et stort knuse-kram. Men gensynsglæden var så stor at det var lige ved at knuse-krammet aldrig fik en ende. Og da vi alle meget trætte kom hjem og skulle i seng, insisterede puttepigen på at Bedstemor skulle sove ved siden af hende og ikke i gæsteværelset.
De sidste par dag har vi nydt at vise Bedstemor rundt i vores bydel og vores hverdag. Vi har været på legepladsen, i svømmehal, i de lokale butikker, men også lige et smut ind til Plaza hvor alle de fine forretninger ligger. Vi måtte dog sande at det ikke helt er det samme at “dameshoppe” med en toårig på slæb. Så det blev kun til vinduesshopping og så en tur i Pottery Barn, hvor lillepigen fik en fin abe-bamse af Bedstemor (puttepigen var ellers villig til at adoptere samtlige aber i butikken).
I dag skulle vi efter planen på tur med mødregruppen til Deanna Rose Children´s Farmstead, en bondegårds-zoo som vi tidligere har været på. Vejrudsigten forudsagde torden, men lidt regn skulle da ikke skræmme tre danske damer fra at tage på udflugt. Men vi var kun lige ankommet da det begyndte at regne, så vi søgte ly i en lade. Vi kunne så småt høre torden i det fjerne da der over højttalere blev udsendt en melding om at der var lyn-alarm og at alle skulle søge mod laderne og blive der. Så stod vi der og gloede på regnen i 40 minutters tid inden vi forsøgte at våge os frem fra laden, bare for at blive gennet tilbage i sikkerhed af en meget emsig ansat. De tager virkelig deres vejr og vejrvarsler alvorligt her. Kort tid efter lavede vi endnu et flugtforsøg, og denne gang lykkedes det os at komme til bilen, så vi kunne køre til en restaurant i nærheden og nyde en dejlig frokost mens uvejret drev over.
Som prikken over i´et, på en ellers fantastisk uge, kommer Morten hjem fra LA i morgen. Det glæder vi os utrolig meget til.




























































































